Online kampmagasin_REH_241026 - Flipbook - Page 3
VESTJYSK LOKALOPGØR I SKJERN BANK ARENA
Lørdag d. 24. oktober står i håndboldens tegn i Skjern Bank Arena, når Skjern Håndbold og Rækker
Mølle Håndbold i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune afholder dobbeltarrangement.
Efter 1. divisions-opgøret mellem Rækker Mølle Håndbold og Vendsyssel Håndbold, der begynder
13.30, er færdigspillet, tager Skjern Håndbold imod de vestjyske lokalrivaler, Ribe-Esbjerg HH, klokken
16.00.
Den blåklædte fusionsklub har fået den bedste begyndelse på en ligasæson i klubbens historie. Efter
10 runder ligger sydvestjyderne på en 昀氀ot foreløbig 2. plads med 15 point. Der skulle gå hele 7 runder i
Herreligaen, før Ribe-Esbjerg HH første gang måtte se sig slået – på hjemmebane mod GOG.
Begge hold kommer ind til kampen med et nederlag i bagagen. Mens Verdens Mindste Storklub måtte
se sig besejret på en svær udebane i Sønderborg, tabte Ribe-Esbjerg HH mod SAH på hjemmebane.
Skjern Håndbold har historisk haft overhånden mod Ribe-Esbjerg HH i det klassiske, vestjyske opgør.
I 36 indbyrdes kampe har de grønne blot tabt 4 gange - det seneste nederlag for Skjern Håndbold var i
Skjern Bank Arena i maj 2024 i den første af 3 bronzekampe.
Ribe-Esbjerg-holdet er bygget op om en stærk, skandinavisk bagkæde med blandt andre tidligere
Skjern-spiller, Alfred Jönsson, storskytten Karl Wallinius, den bevægelige højre back Benjamin Hallgren,
alt-mulig-manden, Elvar Asgeirsson, og den fartskabende playmaker, Casper Käll. Læg dertil dygtige
昀氀øjspillere som Jerry Tollbring og Mathias Jørgensen.
I Ribe-Esbjerg-målet kan målmandstræner, tidligere Skjern Håndbold-spiller Tim Winkler, arbejde med
en stærk duo i Andreas Haagen og nytilkomne Salah Boutaf. Defensivt hjælpes de blandt andre af
stregtrioen Rasmus Meyer, Sasser Sonn og Kasper Sjursen.
Skjern Håndbold håber at kunne fortsætte hjemmebane-stimen, hvor de to seneste opgør er blevet
vundet over henholdsvis SAH og BSH.
Der forventes omkring 3000 tilskuere på lægterne. Kampen TV-transmitteres ikke, så kom tidligt i Skjern
Bank Arena - dørene åbner 12.30 - og vær en del af det grønne fællesskab.
Husk du kan tippe på kampens resultat og vinde 昀氀otte præmier i samarbejde med Vestjylland Forsikring.
Det kan du læse om på de følgende sider, hvor du også kan 昀椀nde video-interview med cheftræner Oscar
Carlén, holdopstillinger, statistikker, video af den seneste Kampens Spiller, guide til Skjern Bank Arena,
CLUB 300-oversigt, holdfoto, galleri fra tidligere kampe og meget mere.
Tak for din interesse i Skjern Håndbold og rigtig god kamp.
Hovedsponsor:
LigaPartnere:
ProduktPartner: